Sex  – & parterapi

Seksualiteten spiller en fundamental rolle i det at være til. Har vi ondt i kærligheden, har vi ondt i livet. Har vi ondt i livet, lider kærligheden. Og det fylder bare meget i vores bevidsthed. Det siges, at vi tænker på sex 19 gange om dagen. Det er temmelig meget – taget i betragtning af, at et samleje i gennemsnit varer fem et halvt minut og vi har sex et par gange eller tre om ugen.

Men seksualdriften er den stærkeste kraft i os – næst efter oplevelsesdriften. Så hvis du lever, har tag over hovedet og mad i maven, så står den på sex. I hvert fald oppe i hovedet.

De fleste af os drømmer om lidenskab, erotik og kærlighed i en eller anden form. Det er så bare forskelligt, hvad der skal til for at tænde gnisten. Nogen tænder på gummi, andre på SM. Nogen tænder stearinlys, mens andre hellere tænder fladskærmen. Og nogen tænder bare helt af.

Fordi vores seksualitet er så stæk en drivkraft og så stor en del af vores personlighed, gør det rigtig ondt, når sexlivet slår knuder. Det er tabu, når vi ikke kan leve op til glansbillederne af evigt stive pikke, konstant liderlighed og multiorgasmer ud over det hele.

Nogen gange står pikken bare ikke. Nogen gange har vi bare ikke lyst. Eller lyst til noget andet.

Så inden du går i koma og skyller frustrationerne ned med en cocktail af Prozac og Viagra, så sæt dig ned og mærk efter.

Hvad prøver din krop at fortælle dig? Måske skal du slet ikke have sex lige nu, med dét menneske og på den måde. Måske siger din krop, at den har brug for nærhed og omsorg – ikke swingersex og hardcore porno. Din seksuelle tilstand kan fortælle meget om, hvordan du har det – både psykisk og fysisk. Det er derfor vigtigt at få afdækket alle relevante aspekter i dit liv, så vi sammen kan finde ud af, hvor skoen trykker og få gjort noget ved det.

Jeg har jeg især erfaring med manglende lyst og orgasme samt mandeproblematikker, men jeg modtager selvfølgelig alle med integritet og indlevelse, lige meget hvad du har behov for at få delt og vendt.

Hvis du bare har brug for lidt inspiration eller lidt viden om lyst, potens, orgasme og andre sanselige emner, så deler jeg ud af tanker og teori under Hoved på Blokken (Link)

Priser:

Singlekonsultation: 650 kr./1 time.

Parkonsultation: 850 kr./1 ½ time.

Skypekonsultation: 450 kr./1 time

Undervisning/oplæg/events

Sex er ikke, hvad det har været. Eller også er det vores forventninger, der har ændret sig. Ikke, at der er noget galt i at have høje forventninger. Det kan bare være svært at leve op til – især når det samtidig er usikkert, hvad der forventes og på hvilken måde.

Det er situationen for mange mænd i dag – og sikkert også mange kvinder – men da jeg nu selv tilhører det mandlige køn, er det ham jeg har mest fokus på. Jeg underviser i mandens seksualitet bl.a. på Joan Ørting Skolen, i mandegrupper, polterabends, højskoler m.m.

Forskellen på mænd og kvinder

Maskulinitet VS femininitet

Hvordan fungerer manden seksuelt

Hvordan fungerer pikken

Hvad når den ikke fungerer

Hvad er en ”rigtig” mand i dag

Hvad hvis man er en ”forkert” mand

Mandens seksuelle sundhed.

Det er nogle af de emner, jeg kommer ind på, når vi snakker mandens seksualitet. I det hele taget kommer vi rundt om hele manden og alle de myter og forestillinger forbundet med det at være mand – og ikke mindst det at være partner til en mand.

Jeg kommer også ind på mandens seksuelle sundhed. Hvordan man som mand, kan træne sin pik, og sin prostata og i det hele taget tage vare på sig selv og sin seksuelle identitet.

Min undervisning er både teoretisk og erfaringsbaseret. Teoretisk i forhold til den fysiologiske viden og den forskning, der faktisk findes omkring den kære mand hvad seksualitet angår og som kan være relevant at vide. Samtidig ved jeg, hvad det vil sige ikke at føle sig god nok. At tvivle på mig selv og mine evner som mand, elsker og far. Jeg kender til smerten over ikke at kunne få børn og har oplevet angsten for at miste, være alene og at blive overmandet af jalousi. Men jeg har også oplevet vejen ud af mørket. Lært at gøre noget ved de ting der kan ændres og lært at leve med de ting der ikke kan. Den viden vil jeg gerne videreformidle – både til mændene og deres kvinder.

Prisen for oplæg/undervisning afhænger af tid og sted.

handisex-spot

Seksualitet og handicap

I Handisex arbejder jeg med alle aspekter af seksualiteten og nedsat funktionsevne. Jeg underviser fagfolk i seksualitet og funktionsnedsættelser, lovgivning, myter, grænser, overgreb, seksualitet i praksis m.m. Jeg hjælper også borgere med funktionsnedsættelser i at håndtere og udleve deres seksualitet i form af udredning, seksualvejledning, seksualoplæring, sensualitetsmassage og praktisk hjælp til onani og samleje.

Læs mere på www.handisex.dk ›

Sensualitetsmassage-spot

Massageterapi

Sensualitetsmassage er for dig der ønsker at:

• slippe tankemylderet og komme i kontakt med kroppen
• mærke glæde og kærlighed til dig selv og din krop
• give slip på spændinger og negative kropsbilleder
• åbne for sanserne og udforske din seksualitet
• forbinde din krop med dit sind

Læs mere på www.sensualitetsmassage.dk ›